Vælg din afdeling
Morsø Landbrugsskole
MENU
Kostskolen

Kostskolen

Bo sammen med dine kammerater og lige ved siden af markerne, dyrene og værkstederne, som du kan bruge i fritiden.


Kostskolen er vores helt eget kollegium, som du kan bo på under hele din uddannelse på Morsø Landbrugsskole.

På kostskolen bor du på 2 personers værelser med eget bad, toilet og internetadgang.

  • Du får fuld kost og logi
  • Du kan få hjælp til lektierne    
  • Vi har gokart, motionsrum, bordtennis, bordfodbold, pool, wii m.m.
  • Der er socialt samvær og fællesskab
  • Du kan opstalde din egen hest
  • Du kan bruge værkstedet til at lave din knallert, cykel eller bil.

Når du bor på Kostskolen, skal du tage del i de daglige gøremål. Det kan f.eks. være anretning af aftensmaden samt sørge for den fælles aftenkaffe. En del af vores råvarer til maden kommer fra vores eget landbrug.

Hvem kan bo på kostskolen?

  • Er du landbrugselev kan du frit optages på kostskolen.
  • Er du gartner- eller dyrepasserelev, skal du have mindst 5 kvarter transporttid fra dit hjem og til skolen.
  • Hvis du af forskellige årsager har brug for at komme hjemmefra og har brug for ekstra støtte til at gennemføre uddannelsen, kan du også bo på kostskolen.

Hvad koster det at bo på kostskolen?

Priserne gælder for fuld kost og logi på kostskolen.

  • Er du under 18 år, er det gratis.
  • Er du over 18 år koster det 508,25 kr. om ugen.
  • Har du en uddannelsesaftale koster det 550 kr. om ugen.

Transport mellem hjem og skole

Når du er elev på kostskolen, kan du søge om at få transporten mellem dit hjem og skolen betalt i forbindelse med hjemtransport i weekender.

Vil du bo på Kostskolen?

Tlf. nr.: 99 19 19 19 eller


Om os

Morsø Landbrugsskole er en aktiv skole, der har godt fat i erhvervslivet og er en aktiv medspiller i det lokale samfund. Vi kalder det "lokal udvikling med lokale kræfter".
Vores elever vælger ofte os, fordi vi har et stort nærvær, fede faciliteter og lærerne er meget mere end bare lærere.

Kontakt

Morsø Landbrugsskole
Mosegårdsvej 10
7900 Nykøbing Mors
Telefon: 99 19 19 19