Fælles fodslag med Naturskolen Mors – for fremtidens praksisnære gymnasieuddannelse
Projektets mål
Projektets mål er at styrke undervisningen på tømrer- og mureruddannelserne gennem en målrettet faglig opkvalificering af undervisere inden for klima, energioptimering og bygningers energimæssige ydeevne. Opkvalificeringen har fokus på et højt taksonomisk niveau, hvor underviserne arbejder analyserende og vurderende med energiberegninger, varmetab, fugt, indeklima og klimarelaterede problemstillinger fra praksis. Herved styrkes undervisernes evne til at omsætte kompleks, teknisk viden til anvendelsesorienteret undervisning, der matcher branchens aktuelle og fremtidige krav.
Projektperiode:
1. Januar 2026 – 31. December 2028.
Finansiering:
Projektet finansieres fuldt ud gennem statsligt tilskud fra Pulje til faglig opkvalificering af undervisere målrettet grøn omstilling.
Samarbejdspartnere:
Projektet gennemføres i samarbejde med eksterne videns- og uddannelsestilbud med særlig ekspertise inden for bæredygtigt byggeri og energiteknik, herunder:
– Teknologisk Institut
– Aalborg Universitet (AAU)
– UCN
– Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Disse partnere bidrager med specialiserede kurser, diplommoduler og praksisnær viden.
Øvrig relevant info:
Projektet er forankret i skolens ledelse og faglærerteams og understøtter en varig kompetenceudvikling gennem interne faglige ambassadører. Den opkvalificerede viden udbredes via fagteammøder, kollegial sparring og interne masterclass-forløb. Projektet bidrager til at positionere EUC Nordvest som en aktiv medspiller i den grønne omstilling af byggefagene og sikrer, at undervisningen løbende tilpasses branchens teknologiske og samfundsmæssige udvikling.




