EUC Nordvest søger skolehjemsassistent

Ansøgningsfrist: 30.08.2026

På Skolehjemmet i Thisted søger vi en skolehjemsassistent til at indgå i vores faste team af skolehjemsassistenter.

Vi ved, at elevernes oplevelser og trivsel på skolehjemmet har afgørende betydning for deres engagement og gennemførelse af deres uddannelse med et godt resultat.

Som skolehjemsassistent er du i høj grad med til at præge elevernes udfoldelsesmuligheder. Du indgår i et skolehjemsassistentteam, hvor man skiftes til at være på skolehjemmet. Når man er på arbejde, er man sammen med eleverne i hele arbejdstiden og er en meget synlig og nærværende medarbejder.

Det er et alsidigt job med masser af muligheder for aktiviteter.

Vi forventer, at du:

  • Deltager aktivt i samarbejde med de andre skolehjemsassistenter i at planlægge regelsættet på skolehjemmet samt planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter.
  • Motiverer eleverne til at tage initiativer og til at deltage aktivt i aktiviteter.
  • Er god til den svære samtale med den enkelte elev og besidder empati.
  • Holder opsyn med fælles lokaler, faciliteter og udstyr.
  • Er nærværende og har en at anerkendende tilgang i forhold til den enkelte elev og fællesskabet.
  • Kan instruere i f.eks. friluftsliv, inden- og udendørs idrætsaktiviteter.

Om dig

Du brænder for at være sammen med de unge og er tillidsvækkende, udadvendt og synes, det er spændende at inspirere og udfordre eleverne både på de faglige og personlige områder. I jobbet er det yderligere vigtigt, at du kan fastholde en støttende og anerkendende dialog med de unge og ordene: tillid, samarbejde og retfærdighed skal give mening for dig. Det er altafgørende, at du er med på ideen om at være aktiv sammen med de unge.

Om os

EUC Nordvest tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder inden for tekniske og merkantile erhvervsuddannelser (EUD/EUX), tekniske og merkantile gymnasiale uddannelser (HTX/HHX), maritime uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) samt øvrige efter- og videreuddannelser (VEU). De forskellige uddannelser har tilsammen ca. 1.300 årselever, mens kursuscentret servicerer ca. 7.500 kursister på årsbasis. EUC Nordvest har afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn og beskæftiger ca. 225 medarbejdere.

Du bliver en del af et team på 5 dygtige og engagerede medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår

Tiltrædelse: 1. oktober 2026
Ansættelsen er på deltid med en ugentlig arbejdstid på minimum 7 timer om ugen. Arbejdstiden på skolehjemmet er mandag til torsdag fra kl. 15.30 til 7.30. Der må desuden forventes weekendvagter.

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning

Ansøgningsfrist 30. august 2026.

Vi afholder samtaler løbende i ansøgningsperioden og forbeholder os retten til at ansætte, når vi finder det rette match. Vi anbefaler derfor, at du sender os din ansøgning hurtigst muligt.

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter.

Yderligere information

For yderligere information er du velkommen til at kontakte skolehjemsleder Michael H. Thomsen på tlf. 30106541.

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Navn(Påkrævet)
E-mail(Påkrævet)
Træk og slip din fil her – eller klik for at vælge
Slip fil her eller
Accepterede filtyper: pdf, doc, docx, jpg, png, Maks. filstørrelse: 15 MB.
    Close