EUC Nordvest søger uddannelseskoordinator

Ansøgningsfrist: 15.03.2026

EUC Nordvest søger en uddannelseskoordinator til en nyoprettet stilling på Nordic Food College.

Om stillingen

Nordic Food College er en afdeling under EUC Nordvest, som udbyder og gennemfører erhvervsuddannelser indenfor hovedområdet landbrug, fødevarer og oplevelser, samt efteruddannelse (VEU) indenfor en række erhvervsrettede uddannelsesområder. Aktiviteten er i alt ca. 90 årselever og der er tilknyttet 23 medarbejdere til afdelingen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

• Daglig planlægning, tilrettelæggelse og opfølgning af uddannelsesaktiviteterne
• Skemalægning og ressourceallokering
• Daglig kontakt med elever og undervisere
• Planlægning af brobygning for grundskoleelever og efterskoler
• Kvalitetssikring i dialog med kvalitetsafdelingen
• Diverse ad hoc-opgaver

Stillingen som uddannelseskoordinator er både udfordrende, spændende og alsidig. Du ansættes med reference til uddannelseschef Jonas Korsgaard og vil i det daglige arbejde tæt sammen med ham om planlægning og udvikling af afdelingens aktiviteter. Samtidig forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og proaktivt med dine arbejdsopgaver. Som uddannelseskoordinator vil du få en bred kontaktflade med eksterne virksomheder, grundskoleelever og undervisere, og du skal kunne indgå i positiv og konstruktiv dialog med alle interessenter.

Om dig

Du har – som minimum – en kort videregående uddannelse, en akademi-/diplomuddannelse eller en bachelor inden for et relevant fagområde. Vi foretrækker kandidater, som har dokumenteret erhvervserfaring fra lignende stilling fra enten uddannelsessektoren eller erhvervslivet.

Herudover forventer vi, at du:

• Er tydelig i din kommunikation
• Er naturligt digital, og behersker gængse digitale systemer
• Kan føre dine opgaver helt til ende
• Kan gennemskue og agere i en kompleks og regelbundet uddannelsesverden
• Vil være synlig i dagligdagen på skolen
• Er lokal forankret i Mors/Thy området

Tiltrædelse

Efter aftale.

Arbejdstid

Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer fordelt på 5 arbejdsdage. Arbejdstiden vil være placeret tidligt på dagen, da opstart af dagens undervisning kræver tilstedeværelse.

Løn og ansættelsesvilkår

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Skatteministeriet.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 15. marts 2026

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Bemærk, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter.

Yderligere information

Har du lyst til at høre nærmere om jobbet eller se afdelingen, er du velkommen til at kontakte direktør Hans Chresten Jeppesen på hj@eucnordvest.dk

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Navn(Påkrævet)
E-mail(Påkrævet)
Træk og slip din fil her – eller klik for at vælge
Slip fil her eller
Accepterede filtyper: pdf, doc, docx, jpg, png, Maks. filstørrelse: 15 MB.
    Close