North Sea College søger sygeplejerske til undervisning i sygdomsbehandling
Om dig
- Du er uddannet sygeplejerske og har en vis erfaring.
- Du brænder for dit fag og kan møde elever, kursister og interesserede i øjenhøjde.
- Du har gode formidlingskompetencer og forstår at motivere andre.
- Du har lyst til at undervise og videregive viden og færdigheder.
- Du arbejder selvstændigt, struktureret og trives med ansvar.
- Du har gode digitale kompetencer. Digitale værktøjer er en integreret del af vores hverdag.
Vi sørger naturligvis for, at du bliver klædt på til opgaven! For at undervise sygdomsbehandlere er det nødvendigt at gennemføre kursus som instruktør på sygdomsbehandlerkurser. Uddannelsen som instruktør varetages af Center for det Maritime Sundhedsvæsen (CMS) på Fanø.
North Sea College uddanner til arbejdslivet på havet. Med skolens placering i Thyborøn bor vi i et autentisk og aktivt miljø. Derfor er vi naturligt uddannelsessted for alle, der drømmer om en fremtid med havet som arbejdsplads.
Du kan læse mere om North Sea College på vores hjemmeside: www.eucnordvest.dk/north-sea-college.
Løn og ansættelsesvilkår
Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.
Ansøgning
Vi afholder samtaler løbende i ansøgningsperioden og forbeholder os retten til at ansætte, når vi finder det rette match. Vi anbefaler derfor, at du sender os din ansøgning hurtigst muligt.
Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter.
Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Schyum på mail psj@eucnordvest.dk




