Home 5 Nyheder 5 Studentertiden er i gang: Her er årets første studenter fra EUC Nordvest
23 jun, 2026

Studentertiden er i gang: Her er årets første studenter fra EUC Nordvest

De første studenterhuer er blevet sat på hovedet, og dermed er studentertiden for alvor skudt i gang på EUC Nordvest. Siden den første elev fik huen på den 15. juni, har glade og lettede elever på tværs af skolens gymnasiale uddannelser og EUX-uddannelser fulgt trop, og i dag blev de sidste af årets første studenter fundet.

Studentertiden er noget helt særligt. Efter flere års undervisning, opgaver og eksamener bliver de mange timers arbejde afløst af jubel, studenterhuer og fejringer med familie, venner og klassekammerater. På EUC Nordvest mærkes den særlige stemning i disse dage på tværs af skolens adresser i Thisted, Nykøbing Mors og Fjerritslev.

I alt 17 elever kan nu bryste sig af at være blandt de første studenter fra deres respektive uddannelser i 2026. Da flere eksamener blev afviklet samtidig, var der på flere afdelinger mere end én elev, der kunne dele titlen som årets første student.

Årets første studenter er:

Thisted Handelsgymnasium
Agnes Lukassen Heskjær
Maja Brandt Prüsse Sørensen
Rune Hedegaard Saustrup
Mads Bagger Bjerregaard

Morsø Handelsgymnasium
Emma Hvass Østergård
Silje Vad Kjelgaard
Símun Jóhannus Eliassen

Fjerritslev Handelsgymnasium
Lærke Sørensen

Teknisk Gymnasium Thisted (HTX)
Magnus Kjeldgaard Brandhøj
Soma Károly Borhi
Alexander Adienis Poulsen
Robert Kjeldgaard Povlsen

Business Nordvest Thisted (EUX Business)
Jonas Høegh Thomsen
Caroline Brandt Trillingsgaard Jensen

Business Nordvest Nykøbing (EUX Business)
Maria Blaabjerg Klausen
Samuel Valtersdorph Lind

EUX Teknisk
Jakob Strømgaard

For de nyudklækkede studenter venter nu en festlig tid med studenterkørsel, dimissioner og fejring med familie og venner. Herefter går vejen videre i mange forskellige retninger. Nogle tager et sabbatår, andre fortsætter på en videregående uddannelse, mens andre igen er klar til at tage hul på arbejdslivet eller en læreplads.

 

EUC Nordvest ønsker alle årets studenter et stort tillykke med huen og held og lykke på deres videre vej.