Landbrugsuddannelsen som grobund for grønne forandringsagenter
Projektets mål
Formålet med dette projekt er at styrke landbrugsuddannelsen som en platform for grøn omstilling ved at gøre eleverne til aktive forandringsagenter i mødet med de store klima- og bæredygtighedsudfordringer. Projektet skal give eleverne både faglig viden og personlige kompetencer til at se sig selv som en del af løsningen på den grønne omstilling. Gennem tværfaglige undervisningsforløb, partnerskaber med forskningsmiljøer og praksisnære aktiviteter får eleverne indsigt i, hvordan man kan udvikle fremtidens landbrug med fokus på bæredygtighed, biodiversitet, klimavenlige produktionsformer og cirkulære løsninger.
Effekten på landbrugsskolerne forventes at være en klar opkvalificering af undervisningen, så den i højere grad integrerer grøn omstilling som en kernekompetence. Eleverne får erfaring med dilemmaer, handlemuligheder og nye forretningsmodeller, og skolerne bliver samtidig styrket i deres rolle som videnscentre for fremtidens landbrug. På længere sigt skal projektet bidrage til, at danske landmænd bliver bedre rustet til at håndtere de krav og muligheder, som en mere klimaneutral fødevaresektor indebærer.
Projektperiode:
1/8-2025 til 31/7-2030
Finansiering:
Novo Nordisk Fonden
Samarbejdspartnere:
Novo Nordisk fonden og Danske Landbrugsskoler




