Flyt hjemmefra
– uden at være alene

Lyder der som noget for dig? Som beboer på EUC Nordvests skolehjem får du en tryg start på dét at flytte hjemmefra.
EUC Nordvest 3 04975

På skolehjemmet bor du dør om dør med mange andre unge, der ligesom dig er under uddannelse. Her kan du være dig selv – men du er ikke overladt til dig selv.

Du kommer til at bo på et 2-mandsværelse med eget bad og toilet. Herudover får du:

  • Fuld kost og logi
  • Gratis internet
  • Hjælp til lektierne, hvis du har behov for det
  • Voksenhjælp lige ved hånden
  • Socialt samvær og fællesskab
  • Adgang til billard, bordtennis, minigolf og musikrum
  • Adgang til træning i Thy Hallens motionscenter. Vi giver 100 kr. i rabat på et månedskort.
  • Gratis svømmehal to gange om ugen og gratis bowling én gang om ugen
  • Mulighed for at deltage i sportsturneringer med andre skolehjem
  • Mulighed for at deltage i diverse sociale arrangementer

Se skolehjemsbrochure

Kan du bo på skolehjem?

Du kan søge om en plads på skolehjemmet, hvis du er elev på:

  • En merkantil erhvervsuddannelse, en teknisk erhvervsuddannelser eller Social- og Sundhedsskolen (EUD og EUX)
  • En gymnasial uddannelse  (HHX, HTX og STX)
  • Campus10  eller FGU
  • VUC

Pris og betingelser

Prisen for at bo på skolehjemmet afhænger af din alder samt hvilken uddannelse, du går på:

EUD og EUX
Du kan få gratis kost og logi på skolehjemmet, hvis:

  • Du er under 18 år, er tilmeldt GF1 eller GF2 på EUD eller læser EUX og har min. 75 min. transporttid mellem skole og hjem med offentlig transport
  • Du har behov for at komme hjemmefra for at kunne gennemføre din uddannelse – så træder 75 min. reglen ud af kraft

Er du over 18 år og modtager SU som udeboende, skal du betale kr. 612 pr. uge.

Andre udgifter vil være: Depositum og elevforening.

Du kan søge om at få dine transportudgifter mellem hjem og skole dækket, når du skal hjem på weekend.

HHX, HTX, STX, VUC, Campus10 og FGU
Er du elev på en gymnasial uddannelse, VUC, Campus 10 eller FGU, skal du uanset alder betale for at bo på skolehjemmet. Det koster 3.300 kr. pr. måned for kost og logi.

Tilmelding

For at blive optaget på skolehjemmet i Thisted, bedes du udfylde en digital tilmeldingsblanket
(Du skal bruge NemID/MitID).

Er du under 18 år, er det en forælder eller værge, der skal starte og udfylde blanketten for dig.

Åben tilmeldingsblanketten her: TILMELDING SKOLEHJEM

Følg denne vejledning:
1) Indtast din mail-adresse
2) Vælg 'Ny blanket'
3) Find blanketten under 'Elever, kursister og virksomheder' - Tilmelding Skolehjem.

Kontakt / vagthavende

Kontakt
Skolehjemsleder Michael Hegaard Thomsen
Telefon nr. 99 19 19 19 eller mobil 30 10 65 41.
Skolehjemmets adresse: Kronborgvej 119, 7700 Thisted

Vagthavende
Uden for skoletiden og i weekenderne kan du altid komme i kontakt med en vagthavende, hvis du har brug for hjælp, har spørgsmål eller andet.

Kontakt vagthavende på følgende tidspunkter:

  • Fra man. –  tors. Kl. 15.30 til kl. 8.00 næste morgen
  • I weekenderne har vagthavende tilkaldevagt, men om lørdagen kommer hun/han til alle måltiderne på skolehjemmet.  
  • Søndag er den vagthavende på skolehjemmet fra kl. 15.30 til kl. 8.00 mandag morgen.

Ring til den vagthavende på mobil nr.: 30 10 65 44.

Hør Alexandre fortælle om skolehjemmet Thisted