EUX BUSINESS
En EUX er en erhvervsfaglig studentereksamen. Det vil sige, at du med EUX både får en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse.
EUX på Business-uddannelserne er opbygget en smule anderledes end EUX på de tekniske erhvervsuddannelser. Hvor man på de tekniske erhvervsuddannelser læser de gymnasiale fag løbende under de enkelte skoleperioder, så gør vi det i stedet sådan på EUX Business, at du læser alle de gymnasiale fag i direkte forlængelse af dit grundforløb.
Når du vælger at tage din erhvervsuddannelse som EUX, forlænger du dit uddannelsesforløb med 1 år. Det vil sige, at din uddannelse vil være af 4 års varighed, hvoraf hovedforløbet med virksomhedspraktik udgør 2 år.
Kontoruddannelsen udbydes udelukkende som EUX, mens du selv frit kan vælge, om du vil tage detail- og handelsuddannelserne som EUD eller EUX.