NORTH SEA COLLEGE
North Sea College er det naturlige uddannelsessted for alle, der drømmer om en lys fremtid med havet som arbejdsplads. Med skolens placering i Thyborøn bor vi i kort gåafstand til både Vesterhavet, et autentisk og aktivt havnemiljø samt en lang række spændende, maritime virksomheder. Vi er kort og godt tæt på det, det hele handler om: Livet til havs.
Vi udspringer af en stolt havnation. Havet er vores historie, vores nutid og – ikke mindst - vores fremtid. De fleste får billedet af en driftig erhvervsfisker op på nethinden, når talen falder på ’ havet som arbejdsplads’. Men det er blot én af mange spændende jobmuligheder i de blå erhverv. Det bugner af vækstmuligheder i og omkring havet, hvor nye industrier inden for CO2-fangst, energi-øer og tangdyrkning med mere vinder frem. Det vil i kommende årtier skabe et massivt behov for uddannelse og kompetenceudvikling inden for det maritime område.
Fremtiden er i høj grad BLÅ – og den er både lys, lovende og fuld af muligheder!
Som elev på North Sea College bliver du en del af et visionært, dynamisk og internationalt orienteret uddannelsesmiljø, præget af høj faglighed, udvikling, diversitet og et skarpt bæredygtigt sigte. Hvad enten du brænder for at arbejde over eller under havoverfladen, om du er på udkig efter en grundlæggende maritim uddannelse eller efteruddannelse inden for det maritime område, så er North Sea College stedet, det sker.
North Sea College - Ambitionen · Mulighederne · Og vejene dertil
uddannelser
Kontakt
Hvis du ønsker at komme i kontakt med os på North Sea College, kan dette gøres enten via telefon eller mail.
Kontoret
Ærøvej 9, 7680 Thyborøn
Tlf. nr.: 96 91 92 30
E-mail: nsc@eucnordvest.dk
Send sikker mail til: eucsikkermail@eucnordvest.dk
UNDERVISNINGSSKIBET M/S ATHENE
Vores undervisningsskib "Athene" indeholder alt det nyeste inden for undervisningsmaterialer og -udstyr. Med Athene kan vi afvikle kurser i alle fiskerihavne, hvor der er behov.