Naturvidenskab

Kan du lide at jonglere med tal og formler, synes du, at naturlovene er til for at blive testet, og er er du vild med at eksperimentere og afprøve teori i praksis? Så er linjen ’Naturvidenskab’ sikkert lige noget for dig.

På den naturvidenskabelige studieretning hylder vi nysgerrigheden. Hvordan virker en vindmølle eller et bølgeenergianlæg, og hvordan er de konstrueret? Og hvad er det lige for kræfter, vi påvirkes af, når vi tager en tur i den store rutsjebane i Tivoli? Vi løber sjældent tør for spørgsmål.

I stedet for blot at læse og regne os frem til svarene, så sætter vi os selv op i en rutsjebane, vi afprøver eller bygger en vindmølle eller laver andre eksperimenter, som vi observerer, måler og beregner på.

Vi eksperimenterer – vi lærer – og vi keder os aldrig!

Brochure - Teknisk Gymnasium Thisted

Hør Thea fortælle om Teknisk Gymnasium Thisted

studiemiljø

Selvom vi bor under samme tag som en række andre ungdomsuddannelser, og i den sammenhæng er en del af et større studiemiljø, så har vi stadig vores helt egen afdeling, hvor vi kan være os selv. Her bliver du en del af et supergodt og velfungerende HTX-studiemiljø, hvor eleverne hygger sig på tværs af klasser og årgange, hvor alle kender hinanden, og hvor der altid er en hjælpende hånd i nærheden, hvis der er et projekt, der driller eller du har brug for hjælp til lektierne.

Se mere

HTX 05

Optagelse og ansøgning

Du kan søge optagelse via www.optagelse.dk.

Hvis du går i 9. eller 10. klasse, skal du have lavet en uddannelsesplan for at kunne ansøge – den kan ungdomsvejlederen på din skole/efterskole hjælpe dig med at lave.

Hvis du er gået ud af skolen og ønsker at søge om optagelse på Teknisk Gymnasium Thisted, skal du tilmelde dig på optagelse.dk.

Fra d. 1. juni får du svar på, om du er optaget på Teknisk Gymnasium Thisted.