- Forside
- Gymnasier
- Teknisk Gymnasium Thisted, htx
- Brobygning
brobygning
Vælger du at komme i brobygning på HTX, vil du få et godt indblik i, hvordan det er at være elev på Teknisk Gymnasium Thisted. Du kommer til at høre lidt om dagligdagen på skolen, og om vores studiemiljø med studierejser, lektiecafé, elevråd, LAN-parties, fredagscaféer og fester m.m. Men vigtigst af alt: Du får en god introduktion til de fag og arbejdsformer, der er centrale for HTX, og du får indblik i de mange spændende studieretninger, som du kan vælge mellem som elev hos os. Vi har bl.a. studieretninger inden for sundhedsvidenskab, miljøvidenskab, naturvidenskab, innovation, kommunikation, softwareudvikling og idræt m.m. Der bliver naturligvis også rig lejlighed for at få en snak med både undervisere og elever om uddannelsen og dagligdagen på skolen.
I brobygnings for 9. og 10. klasse, har vi mere tid sammen, så her vil der være mulighed for at gå lidt mere i dybden med tingene og få prøvet nogle fag af i praksis. Det kan fx være, du får lov at arbejde med praktiske opgaver inden for arkitektur, hjemmesidedesign eller programmering af robotter, det kan være, at vi laver forsøg inden for bioteknologi eller fysik, eller måske prøver vi kræfter med 3D-print eller fremstiller is.
Uanset hvad vi kaster os over, tør vi godt love, at du efter et brobygningsforløb hos os er blevet en hel del klogere på, hvad HTX er, og hvordan det er at være elev på Teknisk Gymnasium Thisted.