Studievejledning

Er du i tvivl om dit valg af ungdomsuddannelse? I så fald er du ikke alene. Det kan være en jungle at finde rundt i de mange forskellige uddannelsestilbud og gennemskue forskellen på fx en teknisk gymnasial uddannelse og en merkantil gymnasial uddannelse eller en HTX og en teknisk EUX? Ligesom det kan synes ganske uoverskueligt at få dannet sig overblik over hvilke fag og studieretninger, de enkelte uddannelser tilbyder, hvordan studiemiljøet er på de enkelte uddannelser og i det hele taget kunne gennemskue hvilken uddannelse, der bedst matcher ens interesser og fremtidsdrømme.

Vores studievejlederne står klar til at guide dig sikkert igennem processen og rådgive dig i den retning, der passer bedst til netop dig og dine interesser. Vi står til rådighed for en afklarende samtale, inden det vigtige valg skal træffes, og vi er her for dig hele vejen gennem din uddannelse.

Coaching og vejledning under uddannelsen

Glider tingene ikke så let som forventet? Driller afleveringerne, er fraværet blevet for højt, eller er der ting uden for skolen, der forstyrrer dit fokus og tapper din energi? Måske kører tingene fint, men du kunne bare godt bruge et par gode råd og lidt vejledning ifht. valg af studieretningsfag, valgfag og fag-niveauer eller en snak om, hvad der skal ske, når studenterhuen er i hus? Vores studievejledere står klar til at hjælpe dig med såvel de faglige som de personlige udfordringer gennem hele din uddannelse – og de har naturligvis tavshedspligt.

Studievejledere HTX og EUX Teknisk

Jens Peter og Thure står klar til at hjælpe dig. 

Studievejledere

Studievalg danmark

EUC Nordvest har også studievalgsvejledere fra det regionale vejledningscenter ’Studievalg Danmark - Center Nordjylland’ tilknyttet. På Teknisk Gymnasium Thisted er det studievalgsvejleder Silas Bülow Lauritsen, du møder.

Silas har en bred viden om de mange muligheder for videregående uddannelse og erhverv i hele Danmark, og hun vil i løbet af din studietid komme på besøg flere gange for at holde oplæg om uddannelsessystemet, valg af videregående uddannelse og erhverv, ansøgning og optagelse på videregående uddannelser osv.  

Du har også mulighed for at booke en individuel samtale med Silas, hvor du har mulighed for at få vendt dine spørgsmål, overvejelser og ønsker i forbindelse med valg af videregående uddannelse.

Du kan booke en tid hos Silas hér:  STUDIEVALG.DK/BOOK
(Du skal vælge boksen "Vejledere i Nordjylland")

EUC Nordvest 3 05666