Økonomisk

Er du vild med at jonglere med tal og matematiske modeller? Og kunne du godt tænke dig at lære en hel masse om virksomhedsøkonomi og samfundsøkonomi i både nationale og globale sammenhænge? Så er den økonomiske studieretning sikkert lige noget for dig.

På den økonomiske studieretning får du mulighed for at fordybe dig i økonomiske og matematiske teorier og metoder, og du lærer at bruge forskellige værktøjer til at analysere og vurdere økonomiske og finansielle problemstillinger i både offentlige og private virksomheder. Vi kommer omkring økonomiske forhold på mange forskellige niveauer – lige fra den lille enkeltmandsvirksomhed, der kun opererer på et afgrænset marked, til store globale virksomheder, der har hele verden som markedsplads.

Vores tilgang til læring er i høj grad praksisorienteret, og derfor kan du også godt regne med, at vi kommer til at krydre teoriundervisningen med aktuelle cases fra virkelighedens verden samt  spændende virksomhedsbesøg, ekskursioner og studieture, hvor du kan opleve de finansielle og økonomiske temaer foldet ud i praksis.

MORSØ HANDELSGYMNASIUM BROCHURE

Hør Sofie fortælle om Morsø Handelsgymnasium

Optagelse og ansøgning

Du skal søge om optagelse via optagelse.dk. Husk at du skal have lavet en uddannelsesplan for at kunne ansøge – den kan din UU-vejleder hjælpe dig med at lave.

KARRIEREMULIGHEDER

En HHX fra Morsø Handelsgymnasium er din direkte adgang til en videregående uddannelse på f.eks. universitetet eller en handelshøjskole. 

HHX Morsø03
Tobias Web

Undervisningen på HHX er meget virkelighedsnær. Man kan se med alle fag, hvad det kan bruges til, og man kan sætte det i perspektiv til de ting, der sker omkring en. Jeg synes, at underviserne er gode til at konkretisere tingene. De inddrager artikler om ting, der sker lige her og nu, så det er meget aktuelt, det vi arbejder med frem for blot gamle teorier. Samtidig får vi lov at arbejde med teorierne i praksis i forskellige virksomhedscases.

Tobias, 3.g, Morsø Handelsgymnasium