studiemiljø
på teknisk gymnasium

Aktivitetsniveauet er højt og stemningen er god. Der bliver med jævne mellemrum arrangeret sociale aktiviteter som fx fredagscaféer, fester, LAN-parties, biografture og gokartræs med mere. Hertil kommer studieture og årligt tilbagevendende begivenheder som vores julefrokost og den legendariske dragebådsregatta, hvor alle eleverne på EUC Nordvests ungdomsuddannelser dyster i dragebådssejlads og forskellige konkurrencer som skoletaskekast, rodeotyr, stigegolf og quizzer med mere.

Vores værksteder og laboratorier stiller vi gerne til rådighed uden for skoletid, så du kan arbejde på egne projekter i fritiden. Vi tilbyder også lektiecafé, hvis der er områder i pensum, der driller, og talentspor, hvis du ønsker ekstra udfordringer. Det kunne eksempelvis være muligheden for at deltage i DM i Robotprogrammering eller iværksætterkonkurrencen Young Enterprise. 

Uanset om du er til sport, hjernevrideroplevelser, musik, hytteture eller oplevelsesture, vil der være noget for dig på Teknisk Gymnasium Thisted. Som elev hos os, vil du uden tvivl gå en både sjov, lærerig, udfordrende og inspirerende tid i møde, hvor du vil få mulighed for at afprøve og udfordre egne evner og knytte nye stærke venskaber

HTX 05
1630X710 HTX11