EUC Nordvest søger murerfaglærer
- Form fremtidens håndværkere
Brænder du for murerfaget og for at uddanne fremtidens håndværkere? Har du lyst til at arbejde i et innovativt miljø, hvor teori og praksis forenes, og hvor samarbejde og udvikling er i højsædet? Så er stillingen som murerfaglærer på EUC Nordvest måske lige noget for dig.
Om stillingen
Som murerfaglærer på EUC Nordvest får du en central rolle i at uddanne unge til en karriere inden for murerfaget. Du bliver en del af murerteamet i vores byggeri-afdeling, der også omfatter tømrer-, elektriker- samt data- og kommunikationsuddannelserne.
Vi har et stærkt fællesskab, hvor respekt og samarbejde er nøgleord, og hvor vi arbejder tæt sammen for at nå vores fælles mål.
Du vil skulle undervise både praktisk og teoretisk på flere niveauer – fra brobygning til hovedforløb og evt. AMU-kurser. Vores elever kommer med forskellig baggrund og erfaring, så det er vigtigt, at du kan skabe et struktureret og inspirerende læringsmiljø ved at tilpasse din undervisning til de forskellige elevtyper.
Din profil
Du er uddannet murer med solid erfaring fra faget og brænder for at inspirere og motivere unge mennesker til at lykkes med deres uddannelse. Herudover forventer vi, at du:
- Er fortrolig med IT og digitale værktøjer, herunder kendskab til CAD-programmer.
- Har en positiv, tålmodig og rummelig tilgang til elever med forskellige baggrunde.
- Kan skabe et struktureret og inspirerende læringsmiljø.
- Har naturlig autoritet og evnen til at tilpasse undervisningen til forskellige elevtyper.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en dynamisk og innovativ virksomhed, hvor dine idéer og erfaring gør en forskel. Hos os får du:
- Et tværfagligt uddannelsesmiljø med rig mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer.
- Stor indflydelse på dine undervisningsopgaver
- Et stærkt og støttende team af kompetente kolleger.
- Mulighed for at udvikle dig med faglig og pædagogisk efteruddannelse
- Faglige studieture og mulighed for at deltage i projektarbejde.
Har du lyst til at dele din viden og erfaring og inspirere den næste generation af murere, hører vi meget gerne fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.
Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 2. februar 2025.
Vi afholder samtaler løbende i ansøgningsperioden og forbeholder os retten til at ansætte, når vi finder det rette match. Vi anbefaler derfor, at du sender os din ansøgning hurtigst muligt.
Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2502. Send ansøgning her.
Yderligere oplysninger
For yderligere information er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Kasper Agerskov Petersen på tlf. 91895164.