North Sea College søger skippere

til sejlads og togter med vores skoleskib, M/S Athene

I sommerhalvåret drager vores skoleskib, M/S Athene, ud på et mindre antal togter og kortere ture. Vi anløber havne mange steder i Danmark – naturligvis ofte fiskerihavne – og deltager aktivt på events og messer, ligesom vi altid holder Åbent Skib, hvor vi går i land.

I den forbindelse søger vi en bruttogruppe på 5-7 skippere og bedstemænd med lyst og tid til at stå for sejladserne samt relaterede opgaver. På nogle ture flytter vi til nye havne undervejs. Her er det muligt for besætningen at overnatte på Athene og være med til at løse andre opgaver i forbindelse med togtet. Andre gange ligger vi til kaj flere dage ad gangen, så der er mulighed for at tage hjem mellem sejladserne. Besætningen består typisk af to skippere – i nogle sammenhænge tre.

For sæsonen 2024 er der bl.a. planlagt følgende togter:

  • Naturmødet Hirtshals (maj)
  • Skaldyrsfestival Mors (juni)
  • Hanstholm-Hirtshals-Frederikshavn-Strandby (september)
  • Rømø, Esbjerg, Hvidesande (august/september)
  • Diverse dagssejladser

For at blive en del af besætningstruppen, forventer vi, at du:

  • Kan sejle et skib, og at dine papirer er i orden.
  • Kan li’ at møde nye mennesker og invitere dem inden for på Athene.
  • Har kærlighed til erhvervsfiskeriet og/eller livet til søs.
  • Er konstruktiv og positiv i din tilgang til arbejdsopgaverne.

Som en del af bruttogruppen af skippere på Athene, vil du blive hyret på kontrakt til de opgaver/sejladser, du deltager i. Du får selv indflydelse på, hvilke togter du kan og vil at byde ind på, når opgaverne skal fordeles.

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 12. maj 2024.
Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vi vil gerne se dit CV og relevante certifikater.

Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2416. Send ansøgning her.

Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Yderligere information

For yderligere information er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Schyum på mail psj@eucnordvest.dk

Athene Minuslogo