tiny houses-forløb er et hit 

4. februar 2022

Tiny Houses 1

9. årgang fra Tingstrup Skole har gennem de seneste to uger haft deres daglige gang i flere af værkstederne på EUC Nordvests tekniske erhvervsuddannelser. Her har de deltaget i EU Socialfondsprojektet ’Bæredygtige løsninger og bæredygtige overgange’, hvor de har bygget mini-huse af genbrugsmaterialer. 

Formålet med projekt ’Bæredygtige løsninger og bæredygtige overgange’ er at få sat øget fokus på uddannelserne inden for STEM-området (Science, Technology, Engineering, Mathematics) samt at få flere piger til at få øjnene op for disse uddannelser. EUC Nordvest kørte, med stor succes, de første Tiny Houses-forløb tilbage i oktober, hvor ca. 120 elever fra Østre Skole deltog. Denne gang har ca. 60 elever fra Tingstrup Skole bygget flotte Tiny Houses på EUC Nordvest.

- Eleverne har været fordelt i vores forskellige værksteder, hvor nogen har været i smedeafdelingen for at svejse fundament, andre har arbejdet på konstruktionen i træværkstedet, mens endnu andre har været i Strøm og IT for at skabe bæredygtige løsninger til den strøm, der skal bruges i husene. Samlet set har de været bredt omkring, så de har fået et godt indblik i de arbejdsgange og teknikker, der anvendes i byggebranchen, ligesom det har givet dem en fin introduktion til uddannelserne inden for STEM-området, fortæller projektleder Jane Vinther fra EUC Nordvest.

Sara Skaarup Jensen fra Tingstrup Skole tror umiddelbart ikke, at forløbet kommer til at ændre hendes planer om at vælge en gymnasial uddannelse, men hun synes alligevel, at det har været en positiv oplevelse.

- Det har været meget mere spændende, end jeg havde regnet med. Det er sjovt at prøve noget nyt i stedet for bare at skulle sidde i klasselokalet. Til at starte med, syntes jeg det lød udfordrende, at vi selv skulle ud og finde materialerne, og jeg troede også, at det ville være meget svært at bygge det, men det var faktisk nemmere, end jeg havde regnet med. Alle var meget engagerede, og jeg var virkelig overrasket over alles indsats, men også over hvor meget vi egentlig kunne. Jeg er helt sikkert blevet klogere på erhvervsuddannelserne, og jeg helt klart mere lyst til at tage derhen nu, end hvis jeg ikke havde været på det her forløb, fastslår Sara Skaarup Jensen.

Som afslutning på projektforløbet blev der holdt fernisering for elever, forældre og undervisere. Her blev elevernes Tiny Houses bedømt af EUC Nordvests faglærere, og de bedste løsninger blev præmieret.

 

Tiny H